| Inge's Pages |
| FORORD |
Inge's Biografi
Inge Erhards biografiske fortælling udfolder, stykke for stykke, et levet liv i alskens modgang og forunderlig medgang, der fører til en uundgåelig tro på Gud, og en tro på andet end det vi kan se og mærke. Med sin biografiske fortælling, fortalt uden for Danmarks grænser, vækker Inge Erhard danskernes tabte tro. Hun er opvokset på Fyn og mødte sin svejtsiske mand i Norge året 1962, de giftede dem i Etiopien 1967 og levede derefter i Svejts, Indien og Singapore. Hun fortæller med et ægte og virkelighedsnært sprog, der viser sporene fra de mange år uden for Danmark.
I dag bor Inge Erhard i Svejts hvorfra hun har skrevet denne vekslende og tankevækkende fortælling, der især bør læses af dem, der ikke har sat deres ben i en dansk folkekirke inden for det sidste år.
Otto Elkan Clausen,
Konsulent
Denne biografi handler om en usædvanlig kvinde og hendes familie. Vi alle kender livets forskellige fasader med glæde og nederlag, og følelsen af ikke altid at have kontrol over situationer. Ofte bliver vi overrasket og udfordret over ting som sker I livet.
Inge Erhard fik den overraskelse, at hendes første barn var handikappet fra fødslen. Hun lod sig ikke overmande af fortvivlelse og skuffelse men oplevede en radikal vending I livet som gav fødsel til en god portion livsmod og eventyrlyst.
Læserne bliver ført ind I en verden af tre forskellige kontinenter. Først Etiopien I Kejser Haile Salajsies regeringstid. Derefter til Svejts og Indien og til sidst til Singapore. Der oplever vi Singapore skyde op som et moderne land med alt det der hører til I den vestlige verden. Læserne oplever mennesker fra forskellige kulturer små lystige sande historie, også fra familielivet, er med til at krydre biografien.
Denne historie ligger meget tæt til mit hjerte, fordi Inge er min mor, og jeg også er en del af denne historie. Mor har givet mig mod og frihed til at opleve dybden af livet og det er jeg hende taknemlig for.
Silvia Orthwein-Erhard