| Inge's Pages |
| bIBELSKE kommentareR |
Bibelske Kommentarer
Ud og ind af legemet oplevelser
"Ud og ind af legemet"-oplevelser er
noget mange har hørt om i dag, fordi vi lever i en tid hvor alt imellem himmel
og jord bliver skrevet og publiceret.
I
Paulus' andet brev til Korinterne, kapitel 12 vers 2,
hedder det: "Jeg ved om et menneske som er i Kristus, at han for 14 år
siden blev bortrykket indtil den tredje himmel, om han var i legemet eller uden
for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det."
I fjerde vers lærer vi at den tredje himmel er paradiset.
Derudfra kan vi forstå at den første himmel er
jorden og atmosfæren.
I
Daniel, kapitel 10, ser vi at Daniel fastede og bad tre uger for sit
folk i Israel, før en engel kom og forklarede ham den politiske situation.
I
vers 13 læser vi at englen meddeler ham, at det tog tre uger at komme igennem,
fordi Perserrigets fyrste stod imod ham i 21 dage. Mikael, en af de øverste
englefyrster, kom og hjalp ham og blev der, sådan at han kunne besøge Daniel
og give ham nyhederne fra Guds tronsal.
Derudfra kan man forstå, at der er et sted imellem første og tredje
himmel, hvor der er åndelig krig. Biblen lærer os at satan blev smidt ud fra
himlen med en tredjedel af englene, da han rebellerede imod Gud. Jesus
siger selv i Lukas 10, vers 18: "Jeg så satan, som betyder
rebellere, falde fra himlen som et lyn.
Før Satan faldt var hans navn Lucifer, han
var den smukkeste af alle engle.
Efeser 6, vers 12, siger:
"Thi den kamp vi kæmper er ikke imod kød og
blod, men mod magterne og myndighederne mod verdensherskerne i det mørke, mod
ondskabens åndemagter i himmelrummet."
Jeg lærte personligt en dame at kende fra Taiwan, som døde to gange. Første
gang var hun kun omkring 20 år gammel. Hun havde smerter i brystregionen og lå
til sengs. Det uforudsete skete, hun døde. Hun forlod sit legeme, da hun kom
hen til vinduet, drejede hun sig om og så sig selv ligge på sengen. Hendes
mand stod bøjet over hende og forsøgte at presse noget vand ind imellem læberne.
Hun kom til at tænke på sine to små døtre og fik medlidenhed med dem. I et
nu var hun tilbage i sit legeme.
Hun omvendte sig til den kristne tro efter denne dramatiske hændelse.
Igen blev hun meget alvorlig syg og
måtte indlægges på sygehus. En sygdom havde sneget sig ind i kroppen som
bevirkede, at hun langsomt blev lammet.. Efter en hvis tid døde hun for anden
gang. Lægen stadfæstede det og skrev en dødsattest, som han lod ligge på
bordet ved siden af sengen.
Damen forlod sit legeme for anden gang, og denne gang steg hun opad
indtil hun kom til en by, som lå badet i skinnende hvidt lys. Uden for en stor
dør, som førte ind i byen, traf hun en, som hun øjeblikkelig genkendte som
Jesus. Hun kom til at tænke på sine to små døtre tilbage i hjemmet og faldt
på knæ foran ham og bønfaldt ham om at komme tilbage til børnene. Jesus
rystede på hovedet til svar. Hun fortsatte med at bønfalde om nåde, bad for
blot at få et par år til. Jesus svarede til sidst at han ville give hende 15
år på den betingelse, at hun fortalte andre mennesker om, hvad hun havde
oplevet.
Damen vågnede efter 13,5 minutter og satte sig op i sengen fuldstændig
sund og rask, uden spor af det hun før havde fejlet. Hun opdagede dødsattesten
på bordet ved siden af.
Tilfældet vakte stor opsigt og blev publiceret i aviserne rundt om i
Asien. Jeg har selv set dødsattesten.
Denne dame er noget af det elskværdigste jeg nogen sinde har truffet,
fuld af gode gaver ovenfra. Selv om hun kun havde få år tilbage af livet,
virkede hun ualmindelig sund og stærk. Hun vidste besked om ens forgangenhed,
og med megen elskværdighed gengav hun enkle ting som fremtiden ville bringe.
I det gamle testamente kan vi læse om et lignende tilfælde. Se
2 Kongebogen kapitel 20 vers 10. Profeten Esaja var sendt til kong
Ezekia, som var syg, for at lade ham vide, at han ikke ville komme ud af sengen.
Kongen dejede sig om til vægen og talte til Gud: Åå Herre, husk dog på,
hvordan jeg altid har bestræbt mig på at adlyde dig og behage dig I alt, hvad
jeg har foretaget mig. Så brød han sammen og græd bitterlig.
Før Esaja var ude af paladsets gård, talte Gud til ham igen: "Vend
tilbage og sig til Ezekia mit folks fyrste, så siger Herren din Fader Davids
Gud: Jeg har hørt din bøn og set dine tårer, se jeg vil helbrede dig, i
overmorgen kan du gå op i Herrens hus, jeg vil lægge 15 år til dit liv, og
udfri dig og denne by af Assyrer kongens hånd og værne om denne by for min og
min tjeners Davids skyld."
Kristendom I Etiopia
Phillip, ledet af den Hellige Ånd, befandt sig på samme vej i nærheden
af skatmesterens vogn. Phillip hørte, at han læste fra profeten Esaja om Jesus
død, og spurgte, om han forstod hvad han læste, hvortil skatmesteren svarede: "Hvordan
kan jeg det, når jeg ikke har nogen til at vejlede mig." Ud fra
skriftstedet forkyndte Phillip evangeliet til etiopieren. Som de nu kørte frem
ad vejen, kom de til et sted, hvor der var vand, skatmesteren siger da: "Se,
her er vand, hvad kan forhindre mig i at blive døbt?" Phillip spurgte:
"Tror du af hele dit hjerte, så kan
det ske." Han svarede og sagde: "Jeg
tror, Jesus Kristus er Guds søn, da lod de vognen holde, og steg begge ned
i vandet. Da de kom op af vandet, bortrykkede Guds Ånd Phillip, og hofmanden så
ham ikke mere, men han drog sin vej med glæde i hjertet. Phillip blev siden set
i Asdod, hvor han drog omkring og forkyndte evangeliet i byerne."
Skatmesteren må uden tvivl have oplevet Gud på en meget personlig måde
igennem mødet med Phillip. Tænk, han blev bortrykket for hans øjne, hvad for
et mægtigt vidne til etiopieren og den etiopiske dronning, som han uden tvivl
genfortalte sin oplevelse til.
At vælge Gud er et frit valg
Johannes Evangeliet 5-24: Den der tager imod mit budskab og tror på Gud, som
sendte mig, har evigt liv og vil aldrig blive dømt, men er allerede gået over
fra døden til livet.
1 Johannes 5-12: Den der ved troen lever I fællesskab med Guds søn,
har altså livet, men den der ikke tror på sønnen, har ikke livet.
Johannes Åbenbaring 3-20,21: Se, jeg står ved døren og banker på. Hvis nogen hører
min stemme og åbner døren, komme jeg ind til ham, og vi vil spise sammen. Den,
der sejrer, vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, sådan som jeg også
har sejret og sat mig hos min Far på hans trone.
1 Johannes 5.10: Enhver, der tror på dette, ved I sit hjerte, at det
er sandt, men enhver som ikke tror på dette kalder Gud for en løgner. Han tror
jo ikke hvad Gud siger om sin søn.
Hebræerbrevet 13-5. Jeg vil aldrig slippe dig, jeg vil aldrig forlade
dig.
Johannes Evangeliet 10-28,29,30: Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig gå
fortabt. Ingen kan rive dem ud af min hånd. For det er min Far der har givet
mig dem, og ingen har større magt, end nogen anden. Ingen kan rive dem ud af
min Fars hånd. Jeg og Faderen er et.
1 Johannes 2-3: Det er ved at holde hans bud, at vi viser at vi
kender ham.
1 Johannes 3-14,15: Vi ved at hvis vi elsker vore medkristne, er vi gået
over fra døden til livet. Men det menneske der ikke elsker lever stadigvæk I dødens
mørke.
Romerbrevet 8-16,17: Det er I virkeligheden Helligånden, som dybt I
vores hjerter fortæller os, at vi er Guds børn. Men er vi børn, kommer vi også
til at dele hans rigdom. Vi er Guds arvinger og skal arve sammen med Kristus. Så
sandt vi lider med ham, skal vi også sammen med ham få del I hans herlighed.
Mattæus evangeliet 4-4: Skriften siger, at mennesket ikke lever af brød
alene, men af hvert ord, som Gud taler.
Johannes evangeliet 8-31,32: Hvis I tror mine ord og handler efter dem, er I mine
diciple. I skal komme til at forstå sandheden, og sandheden skal gøre jer fri.
1 Korinterbrevet 3-2: Jeg har måtte made jer med mælk, og har ikke
kunne give jer fast føde, for det var I slet ikke modne til.
Apostlenes Gernninger 20-32: Nu overgiver jeg jer til Gud og hans nådeord, som
kan opbygge jer, og give jer del I alt det, som Gud har givet til alle kristne.
Johannes Åbenbaring 20-15: Hvis nogen ikke var indskrevet I livets bog, blev
han kastet I ildsøen.
Lukas Evangeliet 12-5,6. Jeg skal sige jer, hvem I skal frygte: Det er ham
der ikke blot har magt til at slå ihjel, men også til at kaste I helvede. Ham
skal I frygte. Hvad koster fem spurve? Nogle få øre måske. Alligevel glemmer
Gud ikke en eneste af dem. Men på jer har han endog talt hvert eneste hovedhår.
Så hver ikke bange, I er mere værd end alverdens spurve.
Salmernes Bog 9-17: Herrens retfærdighed udtrykkes ved, at han fanger
den onde I hans egen fælde. De onde skal vende tilbage til dødsriget, det er
skæbnen for dem som glemmer Gud.
Mange mennesker spørger:" Hvad med dem som ikke får hørt evangeliet".. Paulus skriver vejledt af Helligånden i sit brev til Romerne, kapitel 2 en hel del. I vers 14 siger han: "Når hedningerne, som ikke har loven, af naturen gør, hvad loven kræver, så er de, uden at have loven, sig selv en tro." Vers 15: "De viser jo, at den gerning, som loven kræver, står skrevet i deres hjerter, idet deres samvittighed vidner derom, og tankerne indbyrdes anklager eller forsvarer hverandre."
Med andre ord: De der ikke har hørt evangeliet og således ikke havde
en chance for at acceptere den sande Gud ind i deres liv, bliver dømt
anderledes. Gud ser på, om de har lyttet til den samvittighed, vi alle har fået,
og som er en del af vores ånd. Nogle frø er plantet i hvert menneske fra
begyndelsen.
Guds Ånd og vores ånd
Profeten Ezekiel siger i kapitel 36, vers 25: Jeg vil rense jer fra jeres snavs og afgudsdyrkelse ved at at stænke vand på jer, så I bliver rene. Jeg vil forandre jer indefra, ved at give jer et helt nyt hjerte, der længes efter at gøre det rigtige, og en ny ånd I jeres indre, så I lærer en helt ny måde at tænke på. Jeg vil tage jeres stolte hårde stenhjerte fra jer og skifte det ud med et føjeligt kødhjerte. Jeg vil sende min ånd ind I jer, så I adlyder mine love og gør, hvad jeg befaler.
I første Korinter kapitel 2 vers 14 hedder det: "…Det menneske der ikke har Ånden, kan hverken forstå eller tage imod de tanker fra Gud som Helligånden lærer os. Det forekommer ham helt hen I vejret. Kun Guds Ånd kan hjælpe ham til at forstå det. Vers 15: Et åndelig menneske kan bedømme alt, men andre kan slet ikke forstå ham. Hvordan skulle de kunne det? For skriften siger, hvem kender Herren, så han kan give ham et godt råd, men vi har Kristi Ånd."
1 Korinter kapitel 2 vers 9, 10, 11,
siger:"…Hvad
intet øje har set og intet øre hørt, hvad intet menneske har kunne forstille
sig, det har Gud beret for de, der elsker ham og vi kender det, fordi Guds Ånd
har åbenbaret det for os. Hans Ånd udforsker nemlig alt - Selv Guds
dyrebareste hemmeligheder. Ingen kan vide hvad andre mennesker tænker, eller
hvordan et andet menneske er, uden dette menneske selv. Sådan kan heller ingen
fatte Guds tanker, uden Guds egen Ånd.
Er det ikke beroligende at vide at der er en intelligens, visdom, standard og autoritet manifesteret i denne verden, som man kan drage fra og vokse i inderligt. Denne kraft har skabt alting ved alting og andre kræfter må i sidste ende underkaste sig den almægtige Gud, det lærer Åbenbaringen os.
Jesus, som i grunden er Gud selv, det kan man læse om i første kapitel i Johannes Evangeliet tog al skyld på sig da han døde på korset. Denne pris skulle betales ellers var der ingen som havde adgang til Guds rige, for vi har alle syndet, lærer Guds ord os. Romerbrevet 3-23: Det spiller ingen rolle hvem vi er for alle både - jøder og hedninger- har jo syndet og mistet den menneskelige skønhed og værdighed som Gud engang gav os. Vi kommer kun til at stå retfærdiggjorte over for Gud af nåde og uden nogen fortjeneste, Jesus Kristus sætter os I frihed.
Hvis vi synder står Jesus inde for os som en advokat, han købte os med sit liv og tilgivelse er en gave, som Jesus frivilligt giver til dem som søger ham. I Johannes, kapitel 2 kan der læses om dette.
Hvordan ved man at man er søn og datter
til den almægtig Gud. Igen siger Paulus
i Romerbrevet kap. 8, vers 16: "Ånden
selv vidner sammen med vores ånd, at vi er Guds børn."
Med andre ord det ved man, man er inderlig overbevist. Er man ikke helt sikker, vil jeg gerne råde vedkommende til at tage biblen frem og begynde at søge Gud igennem hans Ord og også at tale til ham. Gud har overblik over alt som foregår på denne jord, og det er ikke hans vilje at nogen skulle gå tabt. Hans Ord lærer os at han er omnipotent, han kan være over det hele på en gang - noget vi dødelige mennesker har svært ved at forstå.
Vi ved fra biblen at nogen vil gå tabt. Gud vil vise sådanne, at de har anbragt dem selv der, trods alle de chancer han gav dem.
Hosea kapitel 4, vers 6 siger:
"Mit folk går til grunde, fordi det er uden kundskab. Du har vraget
kundskab, så vrager jeg dig som præst, du glemmer din Guds åbenbaring, så
glemmer jeg dig og dine sønner.
Det er en høj pris at betale ikke at læse Guds Ord og tro på ham, vi som har hørt om det."
Vi er Guds Tempel
Joel 3,1:
Det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min Ånd over alt kød, jeres sønner
og døtre skal profetere, jeres gamle skal drømme drømme, og jeres unge skue
syner.
1 Korinter 3, 16:
Ved i ikke, at i er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer.
Jakob 4, 5: Den Ånd Gud har ladet bo i os kræver os helt og fuldt.
I Apostlenes Gerning kapitel 2,
beskrives der, at på pinsedagen faldt Guds Ånd på dem som var forsamlet, og
de begyndte at tale i andre sprog.
Jesus selv siger I Johannes: 3,5: Ingen kan komme ind I Guds rige, medmindre han bliver født af vand og ånd. Det som er født af mennesker er menneskeligt, men det som er født af ånden, er åndeligt. Derfor må du ikke undre dig over at jeg sagde, at I må fødes på ny.
Det er ikke uden grund, at Gud sagde til
Abraham: Tag din søn Isak og offer ham på
det bjerg jeg skal vise dig.
Gud viste hermed djævlen, at Abraham havde tro nok til at gøre det. Gud ske tak og lov var det kun en prøve, mange år senere døde Jesus på korset på det samme bjerg, som Gud havde forlangt Isak skulle ofres, og tog alverdens skyld på sig.
Hvor meget han led de sidste timer, kan vi kun gætte på, for Gud lod mørke falde over hele landet.
Satan må have troet, at han havde triumferet over Guds søn, indtil tredje dagen da han opstod og beviste opstandelsen 40 dage, før han var set fare op til himlen. Et større under er der aldrig før eller senere blevet berettet om imellem os mennesker. Dermed indbyder Gud resten af os til at følge efter.
Mattæus Evangeliet 27-45:
Om eftermiddagen faldt der mørke over hele landet - fra omkring klokken tolv
til klokken tre.
Vers 50: da råbte Jesus igen og udåndede. I det samme blev forhænget ind til det allerhelligste i templet revet itu fra øverst til nederst. Jorden rystede, klipper sprængtes, så gravkamre sprang op. Mange for længst døde gudfrygtige mænd og kvinder vendte tilbage til livet igen. Ja, de forlod deres grave og da Jesus senere var opstået fra de døde, gik de ind til Jerusalem, hvor de blev set af mange mennesker.
Kan man ikke levende forestille sig, at efter Jesus var opstået fra de døde og mødtes med de første opstandne, blev de enige om at tage en tur ind til Jerusalem og kikke på byen.En god bytur før man farer til himmels. Døden er overvundet på grund af korset. Jesus vil fejre med os alle, når den sidste fjende døden fuldstændig er tilintetgjort.
Når Gud dømmer verden, ser han Jesus blod I det helligste. Prisen er betalt, det tykke forhæng er revet I to, mennesker har adgang til Guds nåde og det er ikke mere nødvendigt at ofre dyr som alligevel ikke kunne tage synden væk. Det var kun en påmindelse om det som skulle ske på et tidspunkt I verdenshistorien som Gyd havde forudbestemt.
I Esajas Bog 53 siger Gud igennem profetens mund I vers 3: Vi foragtede ham og vragede ham - denne sorgens mand som var kendt med bitre lidelser. Vi vendte ryggen til og så den anden vej når vi gik forbi. Vers 4: Vi troede han led under Guds straf for sine egne synder. Men det var vores sygdomme han tog på sig - vores sorger og lidelser han bar. Vers 5: Han blev gennemboret for vores synder og lemlæstet for vore overtrædelser. Straffen ramte ham for at vi kunne få fred. Han blev såret for at vi kunne blive helbredt. Vi var alle faret vild som får, hver eneste af os gik sin egen vej, men Herren tog al vores skyld og lagde den på ham.
Vers 10: Det var Herrens plan at ramme ham med sygdom og
lidelser, men efter han med sit liv har sonet synden kan han få talrige
efterkommere og mange efterfølgere. Han skal få livet igen og Herrens plan
skal lykkes for ham.
Vers 4 Vi troede han led under Guds straf for sine egne synder. Men det var vores sygdomme han tog på sig - vores sorger og lidelser han bar.
Et vers der fortæller at Jesus, mens han hang på korset, led under alverdens sygdomme.
Han havde kræft, hjernetumorer, epilepsi, blodsygdomme, o.s.v. han må have set frygtelig ud. Folk vendte sig om når de gik forbi, de troede han led for sine egne synder. Bagefter var han tre dage I det inderste af jorden som biblen flere steder beskriver som helvede.De som ikke kommer under Guds nåde lider I helvede, og Jesus tog alt på sig, ikke kun en del af lidelserne. Derfor har han også lidt I helvede, indtil Gud sagde: Det er nok - og den Hellige Ånd for ned og tog ham tilbage fra de døde.
Første fødte
Hebræer kapitel 12 vers 23 siger, en menighed af førstefødte som er indskrevet i himlene. Vi kristne er Jesus førstefødt frugt, men når vi studere det gamle testamente, mærker man tydeligt den røde tråd igennem slægterne af de førstefødte. Gud har en hvis orden og plan i sin skabelse. 2 Mose 20,29: Hold ikke løsesummen for din ældste søn tilbage.
Skabelsen og Guds frelseplan
Med
mange tegn og under i menneskers liv er biblen en bog som gengiver
verdenshistorien fra begyndelsen til enden.
Læser
man biblen rigtig fra begyndelsen, så mærker man, at Gud skabte mennesket, før
han skabte Adam og Eva.
I første Mose kapitel 1, vers 27 hedder det:
Gud skabte mennesket i sit billede. Kapitel
2 begynder med, at Gud hvilede på den syvende dag, efter han var færdig
med skabelsen.
Vers 4 fortsætter med:
Det er himlen og jordens skabelseshistorie, og i andre oversættelser på
engelsk er det tilføjet igennem generationer.
I vers 5 går Gud tilbage til den tid, da han lod grønt vokse på jorden, og skabelsen af Adam og Eva som han gav haven Eden til. Det er her, det er lidt svært at se klart. Der har højst sandsynlig været andre mennesker på jorden ved siden af Adam, Eva og deres sønner. Da Kain flygtede, efter han myrdede Abel, grundlagde han en familie. Hvem giftede sig med? Det fortæller biblen ikke, men den siger heller ikke at en af hans søstre flygtede med ham.
Går vi fremad til kapitel 6, bemærker vi i første Mose, at der her bliver talt om gudesønner og menneskedøtre som giftede sig. Hvad skal det betyde? Hvem er gudsønnerne? Lad os kikke på Jobs bog kapitel 1, vers 6: Nu hændte det en dag, at Guds sønner trådte frem for Herren, og iblandt dem kom også Satan. Vi ser altså, at på dette tidspunkt er Lucifer, som var hans navn, før han faldt, derefter blev hans navn Satan, træder frem for Gud. Lucifer blev kastet ud af himlen sammen med en tredje del af alle engle, fordi de rebellerede imod Gud. Indtil Jesus for til himmels efter korsfæstelsen, havde han stadig adgang til Guds trone. I dag huserer han i den anden og første himmel, jorden og verdensrummet. Hvordan ved vi det, Efeser kapitel 6 vers 12 siger: Thi den kamp vi skal kæmpe er ikke imod kød og blod, men mod magterne og myndighederne mod verdensherskerne i det mørke, ondskabens åndemagter i himmelrummet, ikke himlen. Dermed menes uden tvivl Satan og hans engle. Satans plan var at blande sig med menneskeheden, som vi ser i første Mose 6. Gudsønnerne, de faldne engle, fik nu rigtig øje på kvindernes skønhed, og tog lige så mange koner som de havde lyst til, for at forhindre Guds frelseplan. Derfor lod Gud syndfloden komme og redede kun Noah og hans familie, hvorfra vi alle stammer.
Ud fra Judas Brev 1 vers 6: kan vi forstå at de faldne engle var blandt andet blevet forbudt at blande sig med mennesker, men at de gjorde det alligevel.
Jeg minder jer også om de engle, der
engang var betroet høje hverv, men som forlod deres post. Dem holder Gud for
evigt fastlænket i mørke fængsler, hvor de venter på dommens store dag.
På
dette sted har jeg lyst til at fremhæve at imellem mennesker fra Noahs tid og
til I dag, er der absolut ingenting der beviser at mennesker stammer fra aber.
Vi har nogle brikker til puslespillet, når man sætter dem sammen, træder sandheden frem. Muligt er det, at før Satan faldt, tilhørte jorden ham. Han var den smukkeste af alle engle og han lurede sig igen til den ved at forføre Adam og Eva til at synde, sådan at de ikke blev fundet værdige til førsteretten som derfor tilfaldt ham.
Lukas Evangeliet 10-18.
Jesus svarede: Jeg så satan falde fra himlen som et lyn. Esajas bog
14-12: Tænk, at du faldt fra himlen, du strålende morgenstjerne - fældet
og kastet til jorden, du folkets erobrer. Vers 14 siger: Du sagde
i dit hjerte: Jeg vil storme himlen og herske over englene, jeg vil overtage den
højestes trone, blive hans ligemand og herske på Gudebjerget yderst mod nord.
Man kan spørge: "Det var slangen og ikke satan som forførte Eva". Svaret er enkelt, dyr taler muligvis i evigheden. Gud og Satan kan bruge mennesker eller dyrs mund, for Eva var tilsyneladende ikke overrasket over at kunne kommunikere med slangen, og Satan brugte slangens mund. Guds svar til slangen eller Satan ser vi i første Mose 3, 15: Jeg vil sætte fjendskab imellem dig og kvinden, imellem din sæd og hendes sæd. Det fuldførte Gud ved at gøre Maria frugtsommelig af Helligånden.
Jesus, Guds søn blandede sig med
mennesker, for at fuldføre Guds frelseplan, men han har ikke arvet noget fra
den faldne Adam, for Gud selv er hans far.
I Hebræer kapitel 10, vers 5 siges: Til slagt og afgrødeoffer havde du ej lyst, men et legeme beredte du mig.
Engle
Hebræer kapitel 12 siger i vers 1: Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, lægge alt det bort som tynger, og synden som så let hindre os, og lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os.
Her er mange mennesker bange, hvis man taler om overnaturlige ting, så kunne det være Satan selv, derfor vil de ikke vide af overnaturlige ting.
Skal man sigte på Guds gaver og hjælp af engle, fordi vi ikke tør tro på det vi ikke ser. Hebræer 14 siger: Er de ikke alle ånder i Guds tjeneste som sendes ud til hjælp, for deres skyld der skal arve frelse. Jeg vil påstå, at det er meget svært at komme igennem livet uden Guds hjælp. Mange er måske ikke engang klar over, at de er blevet hjulpet af engle.
Man har det indre vidne og Guds ord at støtte sig til. Hvis noget ikke er af Gud, så er der også et indvendigt vidne, og ellers er noget fordrejet, sådan det går imod Guds ord ligesom samtalen imellem Eva og slangen. Eva vidste udmærket at Gud havde forbudt dem at spise fra det træ. 1 Mose 3-3: Der er kun frugten fra træet midt i haven vi ikke må spise. Gud siger, at hvis vi spiser den frugt, eller bare rører ved den, skal vi dø. Det var Evas første svar til slangen. Slangen forførte Eva med det han forførte sig selv med, nemlig at tro at man kan blive ligemand med Gud. Slangens svar i 'vers 5: Det var bare noget Gud sagde, fordi han ved at i samme øjeblik i spiser den frugt skal jeres øjne åbnes og i skal blive som ham - med evne til at skelne godt fra ondt.
Slangens svar var 50% rigtig, de fik evnen til at skelne godt fra ondt, men døden og adskillelsen fra Gud var også en realitet. De blev udvist af Eden.
Onde Ånder
Der er noget som hedder familiære ånder, som følger generationer af mennesker, og derfor ved alting om disse slægter. De forsøger de at få adgang til at bo i mennesker, da de ikke selv har et legeme. Hvem helt nøjagtig er de? Gud ved det. Måske er de åndelige overlevende fra Syndfloden, hvor Gud tilintetgjorde de mange, som også var kæmper i størrelsen, og som ikke hører til i himlen eller helvede. Faktum er at der er onde ånder fordi biblen nævner det.
Satan er ikke omnipotent, men han har en pæn hær til at hjælpe sig, der ud over er han meget god til at gætte, fordi han har observeret menneskeheden I meget lang tid. Hans engle er også organiseret og fører krig imod Guds engle som før nævnt I bogen om Daniel.
Et af hans bedste våben er få mennesker til at tro at han ikke eksisterer, og blænde dem sådan, at de ikke forstår Guds frelseplan.
Også selv om vi har en fri vilje, er der mange døre for det onde. Esaja advarede i kapitel 8 vers 19 med: Og siger de til jer, søg genfærdene og ånderne som hvisker og mumler, skal et folk ikke søge sin Gud, skal man søge de døde for de levende.
Når man begynder
at undersøge den slags, bliver beskyttelsen af Jesus blod meget klart. Det
bliver også klart, hvor let det er at falde i den ondes trap, hvis man ikke
kender Guds ord. Satan bruger også religioner til at fremme sit arbejde med.
Hermed mener jeg ikke at være dommer over mennesker af en anden tro, og om de
er frelst eller ikke, Gud alene ved det. I
Korinter 19 vers 20, siger angående
ofring til fremmede Guder. Hvad man ofre, det ofre man til onde ånder og ikke
til Gud, jeg vil ikke, at i skal have noget fællesskab med onde ånder, siger
Gud.
Guds plan I vores
Vi er ikke mere
eller mindre tilfældigt kommet ind i denne verden. Biblen siger at før vi blev
født, kendte Gud os og vidste besked om vores veje. Det er svært at forstå,
hvordan Gud den almægtige, kan have overblik over alt.
Ved at meditere på hans ord, åbenbarer han sin karakter og visdom til os, og som vi antager det og tror på
det, bliver det livgivende ord til kraft.
Johannes Evangeliet 14-4:
Det vand jeg giver dig er som en kilde der bliver ved med at springe inden i dig
og stadig vælder frem med evigt liv.
Ordsprogenes Bog 20-24:
Herren har fastlagt menneskets vej, det er over evne at ville forstå sin
livsbane.
Salmernes Bog: 143, 8-10.
Giv mig hver morgen en bekræftelse på din trofaste kærlighed, for jeg stoler
på dig. Jeg retter mit sind og mine tanker imod dig, vis mig din vilje med mit
liv.
Filipperbrevet 1-8.
Jeg er sikker på at Gud som har begyndt sit gode værk i jer, vil fortsætte
det til den dag , hvor hans gerning med jer er afsluttet og fuldbyrdet - den dag,
Jesus Kristus kommer igen.
Efeserbrevet 2-10: Gud har gjort os til det vi er, vi er nyskabte i Kristus Jesus til at leve et retskaffen liv, som Gud i forvejen har lagt til rette for os.
Jesus anden komme
1 Thessaloniker 4,14 siger: Thi så sandt vi tror at Jesus er død og opstanden, skal også Gud ved Jesus føre de hensovende frem sammen med ham.
Her hentydes
til hans anden komme.
2 Thessalonikker 2,7 siger: Thi lovløshedens hemmelighed er allerede i virksomhed, kun må den som holder igen først fjernes.
Lovløshedens hemmelighed ved vi, hvem der bliver hentydet til. Jesus kommer anden gang for at overvinde ham og samtidig tage sit rige i besiddelse. Når han kommer, vil vi troende først blive taget op, derfor vil der være en generation som ikke behøver at dø.
Paulus siger i 1 Korinter 15,51: Se jeg siger jer en hemmelighed, vi skal ikke alle hensove, men vi skal forvandles i et nu i et øjeblik, når den sidste basun lyder, thi basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi forvandles.
De som først er hensovet, får først deres nye legeme, derefter får vi, som stadigvæk er i live her på jorden vores udødelige legeme.
Vi ved ikke dagen eller timen, hvornår dette vil ske, men er opfordret til at iagttage de tegn, denne tilspidsede tid vil have. Mattæus 24 er et godt kapitel at læse om disse ting. Jesus selv forklarer I enkle ord om fødselsveerne, hvoraf vi kan erkende at tiden er nær.
Han siger i vers 7:
Nationer og riger over hele jorden vil føre krig imod hinanden, og
der bliver hungersnød og jordskælv mange steder. Men det er alt sammen kun
begyndelsen til de rædsler der skal følge efter.
Personligt er
jeg overbevist om, at vi kristne som bliver taget op i skyerne ikke må igennem
de plager som der bliver beskrevet efter vers 7.
Tilbage bliver de ikke kristne. Jøderne vil genkende Jesus som deres frelser og vende sig til ham. I Åbenbaringen kapitel 7 kan vi læse om hvordan de 12 stammer Israels bliver kaldt til at evangelisere resten af befolkningen på jorden.
Derefter lander Jesus I Israel med os alle og vi bliver vidne til hvordan de sidste fjender bliver tilintetgjort.
Så kommer tusindår riget med Jesus her på jorden. Når tusind år er forbi gør Gud alting nyt. Alt dette kan der læses om i Åbenbaringen, de sidste kapitler.
Apostlen Peter taler en hel del om den nye identitet vi har i Jesus
Kristus i sin første bog kapitlerne et og to. Han siger i 1 Peter
2,9 i er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt
folk, et ejendomsfolk, for at i skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer
fra mørket til sit underfulde lys.
|
|